Velkommen til Sisimiut 100 km nord for polarcirklen.

Sisimiut er Grønlands næststørste by med 6.000 indbyggere. Under den gamle kommune hørte der 3 bygder: Kangerlussuaq, Sarfannguaq og Itilleq. Sisimiut er en moderne by i hastig vækst og er beliggende i et fiskerigt område med isfri havn hele året. Byen er derfor knudepunkt for skibstrafikken i Vestgrønland.

Indbyggerne i Sisimiut har ry for at være driftige folk, hvilket kan skyldes de mange private initiativer og erhvervsdrivende inden for fiskerisektoren, i servicesektoren og med håndværk og handel. Byen er også en markant uddannelsesby hvor bl.a. Knud Rasmussens højskole, Sprogcentret, Bygge og Anlægsskolen, den eneste HTX skole i Grønland og centret for arktisk teknologi ligger. Det er med til at give byen puls og et meget engageret idrætsmiljø.

Sisimiut ligger smukt omkranset af høje fjelde. Præstefjeldet mod nord, Kællingehætten mod syd og mod øst et fantastisk bagland. Området indbyder til talrige fritidsaktiviteter, herunder vandreture, langrend og alpint skiløb, hundeslæde- og snescooterkørsel, jagt og fiskeri samt sejlads.

Klimaet er arktisk med temperaturer ned til –35 grader celsius om vinteren og op til +20 grader celsius om sommeren. Byen er Grønlands nordligste by med isfri havn i vinterperioden og den sydligste med hundeslædekørsel med ægte grønlandske hunde.

Byen har den ideelle beliggenhed for vandre- kajak-, sejl- og mountainbike om sommeren og hundeslæde- og snescooterkørsel samt skiture om vinteren.

For lystfiskere findes der omkring 35 ørredelve og søer, hvor man i ro og mag kan opleve den smukke natur.

Sisimiut havde i 2007 den 1. januar 6.140 indbyggere; heraf 796 i bygderne og 5.344 i selve byen Sisimiut.

 Se Sisimiut Panorama Billeder

---

Geografi

---

Økonomi

---

Historie

• 2500 f.Kr. Der er i området fundet spor af bosættelser fra Saqqaq-kulturen. Stedet var ideelt for fiskeri og jagt.
• 1500 I 1500-tallet benyttede hvalfangerskibe fra Danmark, Skotland, Tyskland og Holland det isfrie Sisimiut som base. Europæerne byttede knive, perler, nåle og sytråd med inuitternes pelse og sælkød.
• 1724 forsøgte danskerne at oprette en handelsstation i Sisimiut, men mødte modstand fra vrede hollandske hvalfangere, der ikke ville miste deres værdier. To gange brændte de den danske handelsstation ned.
• 1767 lykkedes det danskerne at grundlægge kolonien Holsteinsborg, der på grund af hvalfangsten hurtigt udviklede sig.
• 1801 udbrød der i kolonien en koppeepidemi, der dræbte 400 af indbyggerne. Byen overvandt hurtigt tilbagegangen og voksede i hele det 19. århundrede.
• 1900 ophørte hvalfangsten og man omstillede sig til fiskeri og fiskeindustri.
• 1960 var en turbulent periode i Sisimiuts nyere historie. Byen voksede kraftigt i disse år som følge af et stærkt forøget børnetal og tilflytning fra bygderne, og den blev Grønlands næststørste by med 5.000 indbyggere. Der blev bygget kajanlæg, veje, boliger og institutioner i et voldsomt tempo. Fangerfamilierne fra bygderne flyttede ind i de nyopførte betonblokke, med store sociale problemer til følge.
• 1962 Knud Rasmussens Højskole blev etableret i Sisimiut som Grønlands første folkehøjskole, som siden har haft stor betydning for den kulturelle udvikling i hele Grønland.

---

Eksterne henvisninger

• Sisimiut Kommune (med information om turismen, erhvervslivet og forvaltningen i kommunen)
• Kort over Grønland