Kangerlussuaq, eller
Søndre Strømfjord, er en by i
Vestgrønland beliggende ved enden af fjorden af samme navn nær
Sisimiut i
Sisimiut Kommune.
Tidszone
GMT-3.
Kangerlussuaq ligger på højde med
Polarcirklen, ca. 170 km fra den grønlandske vestkyst og 30 km fra
Indlandsisen. Det grønlandske navn betyder "Den store fjord".
Fra
1941 til
1992 var Kangerlussuaq hjemsted for den amerikanske militærbase
Bluie West Eight, senere kaldt
Sondrestrom Air Base (SAB).
I 1960 blev DEW-radarstationerne
DYE-2 og
DYE-3 oprettet på indlandsisen som en del af
DEW Line (Distant-Early-Warning Line), og det blev basens hovedopgave at forsyne disse.
I 1992 blev DEW-stationerne på indlandsisen lukket, og
USAF forlod Søndre Strømfjord.
I dag bor der omkring 500 indbyggere i Kangerlussuaq. Kangerlussuaq er den vigtigste lufthavn i
Grønland, hvor det er muligt at lande store fly, som f.eks.
Airbus 330. Der er flyforbindelser til de større grønlandske byer. Air Greenland har stort set daglig helårsforbindelse til København med en Airbus A330, og i 2007 (og atter i 2008) genoptog SAS sin betjening af ruten i sommerhalvåret. Der flyves nogle gange om ugen med Airbus A319.
Ringe nedbørsmængder og den vindbeskyttede beliggenhed ved enden af fjorden giver gode flyvebetingelser i det ellers hårde
arktiske
klima med temperaturer under –40ºC, men kun lidt sne.
Der er et rigt dyreliv omkring Kangerlussuaq med
moskusokser,
rensdyr,
polarræve,
falk,
ørne og
ravne. Der ses ofte et meget tydeligt
nordlys i vinterhalvåret.
Kangerlussuaq har havn med sommersejlads til de vestgrønlandske byer, hotel, supermarked, svømmehal, børnehave og skole. Området er nu et velbesøgt turistområde for dem, der ønsker at opleve den grønlandske natur.
De mange veje fra militærtiden gør, at man til fods, hest, cykel eller bil kan færdes i et stort område omkring lufthavnen og ud til et udsigtspunkt ved Russelgletscheren nær indlandsisen.
Sondie Artic Desert i Kangerlussuaq har bestået siden 1986 - på en sandslette, hvor man spiller på medbragt "græs".
DGU,
Dansk Golf Union, står for det praktiske.
Den består af en 18 hullers bane.
Volkswagen-fabrikken havde i en kort årrække omkring årtusindeskiftet et testområde på
indlandsisen, men anlægget måtte opgives, da det viste sig vanskeligere og dyrere end forventet at holde det i drift.
Trivia
- Kangerlussuaq har kun én butik, der kaldes »butiken«, og som sælger alt fra mad og drikkevarer til tøj.
Eksterne henvisninger
Kategori:Byer på Grønlandde:Kangerlussuaqen:Kangerlussuaqes:Kangerlussuaqfr:Kangerlussuaqit:Kangerlussuaq (città)ja:カンゲルルススアークkl:Kangerlussuaqnl:Kangerlussuaq (plaats)no:Kangerlussuaqpl:Kangerlussuaqsv:Kangerlussuaq